Find smukke puder til sofa, stol og seng hos Södahl
Flotte puder er ikke blot med til at pifte et rum op, de øger også komforten i sofaen, lænestolen eller sengen.
Når du har brug for at slappe af i sofaen eller lænestolen, kan du læne dig tilbage i bløde pyntepuder og mærke roen sænke sig. De indbyder også til hygge og afslapning med venner og familie og gør samtidig en stor forskel for stuens udtryk.
Sengen kan redes med et sengetæppe og flotte pyntepuder, når den ikke er i brug. Gavlpuder er velegnede som komfortabel rygstøtte, når du sidder op i sengen og læser en god bog eller ser fjernsyn.
Frit valg fra farvepaletten
Hos Södahl betragter vi puder som en vigtig del af at skabe hygge i et rum. Derfor finder du et lækkert og stilfuldt udvalg af pyntepuder i alle slags farver og mønstre i vores sortiment:
- Grønne puder
- Blå puder
- Beige puder
- Hvide puder
- Gule puder
- Orange puder
- Blomstrede puder
- Og mange flere!
Södahl pyntepuder i skønne materialer
Materialet har stor betydning for pudens fremtoning. Södahls pudebetræk er lavet af forskellige materialer for at give dig et stort udvalg at vælge imellem. Nogle puder er lavet i ét materiale, mens andre er en blanding af flere materialer for at give den helt rigtige kvalitet.
Materialerne brugt til pudebetrækkene er bl.a.:
- Bomuld
- Hør
- Polyester
- Uld
I puderne findes en inderpude med fyld af fjer eller polyester. Fjerpuden indeholder andefjer og -dun fra Europa, hvilket garanterer, at de lever op til EU’s strenge krav til dyrevelfærd. Polyesterpuderne er lavet af 100 % GRS-certificeret genvundet polyester.
Mange af Södahls puder er OEKO-TEX® standard 100-certificerede. Det betyder, at de er testet for og ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Derfor kan du med ro i maven indrette dit hjem med Södahl puder.
Vælg pyntepuder i den rigtig størrelse
Puder findes i mange størrelser. Södahls sortiment indeholder både en række kvadratiske puder og flere rektangulære puder i de mest udbredte standardmål:
- Pude 45 x 45 cm
- Pude 50 x 50 cm
- Pude 30 x 50 cm
- Pude 40 x 60 cm
- Pude 60 x 80 cm
Kombinér puder på tværs af størrelser, farver og materialer for at skabe et spændende mix, der afspejler din personlige stil. Der er uendelige kombinationsmåder, der bare venter på at blive udforsket af dig.
Sofapuder – gør din sofa komfortabel med Södahl puder
Puder er den perfekte måde at gøre din sofa mere komfortabel og indbydende. Med en blanding af størrelser, former og teksturer kan puder forvandle en almindelig sofa til et stilfuldt og hyggeligt opholdssted.
Vælg puder, der komplementerer din indretning, og skab en harmonisk farvepalet. Store, bløde puder giver støtte og komfort, mens mindre dekorative puder tilføjer et visuelt element.
Uanset om du foretrækker en minimalistisk eller mere iøjnefaldende stil, kan du sammensætte sofapuder, så udtrykket afspejler din personlighed og opfylder dine behov.
Sørg for, at puderne også giver den nødvendige støtte til ryggen eller hovedet, når du sidder eller ligger på sofaen.
Hvis du bliver træt af din nuværende stil, kan du udskifte pudebetrækkene og genbruge dine inderpuder. Det er en nem, overskuelig og økonomisk måde at skabe forandring i din indretning, uden du behøver at udskifte møbler og bruge mange penge.
Hvor mange puder skal jeg have i en sofa?
Antallet af puder i sofaen afhænger af sofaens størrelse og den komfort, du ønsker. Her er nogle generelle retningslinjer, du kan gå ud fra:
- Topersoners sofa: 2-4 puder er ideelt. Dette skaber en balance mellem komfort og æstetik uden at overfylde sofaen.
- Trepersoners sofa: 4-6 puder fungerer godt. Du kan fx vælge en symmetrisk placering med to puder i hvert hjørne.
- Hjørnesofa: 6-8 puder passer typisk godt til en hjørnesofa, fx med to puder i hvert hjørne.
Ved at sammensætte puder i forskellige størrelser, former, farver og teksturer skaber du et interessant og indbydende udseende. Kombinér fx større basispuder med mindre, farverige puder for et dynamisk og stilfuldt resultat.
Gavlpuder – dekorér din seng med store gavlpuder
Gavlpuder er store puder, der placeres ved hovedgærdet i sengen. De skaber en luksuriøs og indbydende hotelstil i soveværelset. Udover at se flotte ud giver de også god støtte til ryggen, når du sidder op i sengen for at læse eller se tv.
Vælg gavlpuder, der komplementerer dit sengetøj og din øvrige indretning for at skabe et sammenhængende og harmonisk look. Mange gavlpuder fås i en neutral farve, så de nemt kan indgå i lige netop den indretning, du godt kan lide, hvad enten den er afdæmpet eller spraglet.
Uanset om du foretrækker en minimalistisk eller farverig stil, er gavlpuder det perfekte valg til at fuldende indretningen af dit soveværelse.
Indret dit uderum med flotte puder til udendørs brug
Giv dit uderum et løft med flotte puder til udendørs brug. Uanset om du har en terrasse eller altan, kan pyntepuder skabe en indbydende atmosfære.
Vælg puder fra Södahl outdoor lavet af vejrbestandige materialer, der tåler både sol og regn, for at sikre lang holdbarhed. Alternativt kan du tage dine indendørs puder med udenfor og tage dem med ind igen, når du er færdig med at nyde udelivet.
Med udendørs puder kan du let opgradere komforten i dine havemøbler og gøre dit uderum til et favoritsted med plads til afslapning og samvær i det spæde forår, den varme sommer og det lune efterår.
Kombinér forskellige størrelser, design og former for at skabe en dynamisk og hyggelig siddeplads, hvor du kan sidde i mange timer og nyde livet alene eller i godt selskab.
Hvordan vasker man puder?
Der er ikke et entydigt svar på, hvordan du vasker dine puder. Det afhænger nemlig af materialerne. Det er en god idé at tjekke vaskemærket både på pudebetrækket og monteringspuden og følge producentens vaskeanvisninger, inden du går i gang med at vaske puderne.
Pudebetræk kommer i mange forskellige materialer, som skal behandles forskelligt:
- Bomuldspuder: De fleste puder i 100 % bomuld tåler maskinvask ved maks. 30 eller 40 grader.
- Hørpuder: Mange hørpuder kan ligesom bomuldspuder vaskes i vaskemaskinen ved maks. 30 eller 40 grader.
- Polyesterpuder: Polyesterpuder kan ofte tåle maskinvask på maks. 30 eller 40 grader.
- Uldpuder: Uldpuder bør enten vaskes på et uldvaskeprogram eller slet ikke.
Södahls monteringspuder med fyld af fjer og polyester tåler maskinvask.
Køb flotte pyntepuder online hos Soedahl.com
Hos Soedahl.com finder du et bredt udvalg af flotte pyntepuder, der kan pifte ethvert hjem op. Vores kollektion rummer alt fra klassisk til moderne design med noget for enhver smag.
Södahl puder er fremstillet af materialer af høj kvalitet og sikrer både komfort og lang holdbarhed. Hvis du passer godt på dine puder, kan de holde i mange år.
Forkæl dit hjem med skønne tekstiler, fx en dejlig plaid og bløde stolehynder til dine spisebordsstole, fra Södahls store udvalg af tekstiler til stuen.
Uderummet må ikke blive glemt! Med Södahl Outdoor kan du nemt skabe et behageligt uderum, der indbyder til mange timers hygge, fx ved hjælp af komfortable puder og hynder til havemøblerne.
Det er nemt og bekvemt at handle hos os. Med hurtig levering på 1-2 hverdage kan du snart friske din sofa, lænestol eller seng op med smukke pyntepuder. Vi giver desuden gratis fragt ved køb over 399,-.
Hvis du har brug for hjælp, er vores hjælpsomme kundeservice på pletten mandag til torsdag 08.00-16.00 og fredag 08.00-15.30 på telefon +45 87 68 47 21 eller e-mail service.dk@soedahl.com.